Begrebet bæredygtighed er efterhånden et ret misbrugt, og derfor vil vi gerne redegøre for vores nuværende forståelse af, hvad en bæredygtig bydel er. Vores nuværende forståelse kan naturligvis ændre sig med ny viden og indsigt. Bl.a. afholder vi 7 Workshops i efteråret 2022 og foråret 2023, hvor vi sætter fokus på de forskellige bæredygtighedsprincipper.
Overordnet set skal en bæredygtig bydel omhandle selve bygningerne, affaldet, energien, mobiliteten, økonomien, det sociale liv og stor biodiversitet.
Bygningerne og energien
Først og fremmest skal vi fokusere på, at boligarealet mindskes for derved at minimere forbruget af ressourcer. I dag er boligarealet på nybyggede parcelhuse på over 200 m2. Vi forestiller os et boligareal for én-familiehuse på mellem 60 m2 og 130 m2. Desuden kan der også være mulighed for at opføre Tiny Houses, som typisk ligger på 10-40 m2.
Bygningerne skal udføres i bæredygtige byggematerialer og konstruktioner med mindst muligt CO2-aftryk. Her kan der f.eks. fokuseres på en stor anvendelse af træ i byggeriet, da træ opsuger CO2 under væksten. Når træet så indbygges, lagrer man derfor CO2 i en lige så lang tid, som bygningen består – og endda længere – hvis man bygger med hensyn til adskillelse og genbrug af byggematerialer. Træ kan indgå både som konstruktionstræ, beklædninger, isolering (papir-eller træuld), vinduer og døre, gulvbelægninger, m.m.
Hvis man anvender teglsten, skal det udføres således, at murstenene kan genanvendes. Det vil sige uden brug af cement i mørtelen. Minimer anvendelsen af beton mest muligt, da det er meget CO2-belastende og svært at genbruge til andet end vejfyld.
Bygningerne skal være åndbare, hvilket vil sige ingen plastdampspærrer og ventilation i høj grad som naturlig ventilation og/eller én-rums ventilation. Ventilér kraftigt i køkken og bad. Fug og mal med produkter, der ikke indeholder MI eller afgasser af andre skadelige stoffer.
Driften af bygningerne skal også være bæredygtig. El- og varmeforbruget skal som hovedregel komme fra vedvarende energier. Her tænker vi først og fremmest på solvarme, solceller og vindenergi. Vi forestiller os at etablere et ‘energifællesskab’, hvor vi producerer og distribuerer vores egen el og varme til hele bydelen med back-up fra det offentlige net (Se mere under ”Energifællesskaber”).
Vandforbruget vil vi minimere ved at genbruge regnvand. Som en del af en bæredygtig bydel vil vi håndtere regnvand i egen bydel, bl.a. ved at etablere søer, nedsivning på området mv.
Affald
Den bæredygtige bydel skal selv tage vare på at rense spildevandet. Her tænker vi specielt på en løsning med nogle fælles-beplantede filteranlæg, som kan rense spildevand fra bydelen til de af kommunen stillede krav. Anlægsstørrelserne er forholdsvis små, og beløbet til afledning af spildevand reduceres markant.
I bydelen etableres nogle affaldsstationer, hvor man kan sortere i de til enhver tid gældende fraktioner. Hvordan vi nedbringer mængden af husholdningsaffald har vi pt. ikke noget konkret bud på.
Mobilitet
Det skal være let at vælge de grønne løsninger såsom gåben, cykel og fælleskørsel.
- Gode cykel- og gå-stier i området.
- Biler placeres i randområder af bydelen, således at bydelen bliver bilfri.
- Oprettelse af delebilsklub og el-cykelklub.
- Internt net for samkørsel.
- Ladestandere til elbiler, der betales af brugerne.
- Kørevej gennem området til udrykningskøretøjer, flyttebiler, håndværkere og anden nødvendig tung kørsel.
Det sociale liv
Vi forestiller os en meget rummelig bydel, hvor mange befolkningsgrupper kan bo. Familier, unge, ældre, folk med særlige behov, mv. Vi regner derfor også med, at der skal være mange boligformer i bydelen; ejerboliger, lejeboliger, andelsboliger, ældreboliger, ungdomsboliger og måske en lille gruppe for selvbyggere og tiny houses.
Da vi regner med, at der kan bygges 3-400 boliger på arealet, kommer der måske til at bo 6-800 personer. Vi tænker, at der skal bygges i klynger med et vist antal boliger og et fælleshus med mulighed for fællesspisning, gildesal, vaskeri, mv.
Hele området er organiseret i en fælles grundejerforening. Ellers foregår den daglige kommunikation med beboerne i den klynge, man bor i, og som afgør, hvor meget man skal være fælles om (spisning, fælles udstyr, børnepasning, mv.).
Da vi regner med at bygge forholdsvist småt og med små private parceller, bliver der mulighed for at etablere en boldbane, en legeplads, areal til husdyr, badesø, fælles køkkenhave, shelters mv. i bydelen.
Vi vil fremme, at der er liv i bydelen hele dagen. Mulighed for erhverv, der ikke skader bebyggelsens beboere eller natur som f.eks. liberale erhverv, små håndværksvirksomheder, måske en lille café, et bageri, et sy-værksted mv., som alle i nærområdet kan benytte. Eller måske et frivilligt fikse-værksted, hvor man kan få repareret sin pladespiller, pc, cykel el.lign. Der skal også være muligheder for at etablere socialøkonomiske virksomheder for folk med særlige behov.
Bydelen skal fremme lysten til at deltage i kulturelle arrangementer. F.eks. musikgrupper, der har gode øve-rum, teatergruppe, rejsegruppe, festivalgruppe mv.
Økonomi og Jura
Der skal udvikles en økonomisk model, der gør projektet muligt at gennemføre, også ved en kombination af ejere og lejere. Desuden skal der udvikles en økonomisk/praktisk model for bydelens drift.
Stor biodiversitet
Da boligstørrelsen og private udearealer bliver forholdsvis små, bliver der mere plads til natur i området. Det jordstykke, vi indtil videre har i kikkerten, er på ca. 18 ha (180.000 m2).
Vi satser på, at arealet med klippede græsplæner minimeres til overvejende at være en boldbane, så resten af området udlægges til skovhaver, små lunde, overdrev, dyrefolde, fælles køkkenhave, badesø og måske en lille vinmark på skråningen mod syd. Vi forventer også, at brugen af pesticider i området bliver no-go.
Bydelen skal på linje med øvrige boligkvarterer i Vejle være offentlig tilgængeligt, og den skal kunne inspirere andre borgere.
Der skal entreres med professionelle arkitekter og landskabsarkitekter, der kan sikre en smuk arkitektur og sikre helheden for området.